Velkommen til...

Efter en del overvejelser søsætter vi alligevel denne blog, så I kan følge lidt med i vores liv heroppe.
Vi har de bedste intentioner, så håber vi, de bliver til virkelighed. Her kommer første fortælling i hvert fald:

Et vildt land
Vores velkomst til Ilulissat var fantastisk. Minus 15-20 grader og kraftig blæst, så medregnet chillfaktor, så var vi vel nede på minus 40 grader. Det var virkelig koldt og med to meget trætte og derfor storgrædende børn, så kunne velkomstscenen ikke blive meget værre.
Det blev dog hurtigt bedre. Vi blev hentet i lufthavnen af min kollega og min souschef, som ventede med varme biler. De bar vores tunge kufferter og kørte os hen til vores nye hjem.

På den korte tur fra lufthavnen kunne vi se, at det var sandt. Grønland er et helt urtolig smukt land. De ubeskrivelige isfjelde (som isbjergene hedder heroppe) i det mørkeblå hav og de rå sneklædte klipper, hvor de farverige huse er placeret indimellem. Det er virkelig smukt - og det hele kan man selvfølgelig se ud fra vinduerne i lejligheden.

Udsigt fra lejligheden med isfjelde i baggrunden

Et nyt job
Efter halvanden hviledag var det tid til min første arbejdsdag. Vi holder til i den nye seminariebygning, som er topmoderne og topfed. Første dag gik primært med at hilse på nye kollegaer og enormt meget praktisk information. Mit første indtryk af stedet er meget positivt. Det bliver uden tvivl rigtig godt.

Anden dag var markant anderledes, for det var dagen hvor personalejulefrokosten skulle afholdes, så der skulle købes gaver til pakkeleg, digtes drillende lejlighedssange og forberedes på alle måder.
Julefrokosten var rigtig festlig. Den enormt strenge alkoholpolitik, vi har her i Grønland, smittede på INGEN måde at på vores julefrokost. Der manglede intet - hverken vådt eller tørt.

Det var en morsom og dejlig fest - og en dejlig uformel måde at lære sine nye kollegaer at kende på. Jeg holdt mig ikke tilbage, men kan se alle kollegaer i øjnene på mandag.

Restitution
Tømmermændene udeblev ikke helt, men der noget magisk ved den luften heroppe. Den må have en helbredende virkning, for efter en luftetur med hele familien til supermarkedet Pisifik, så var verdenen et meget bedre sted at være.

Generelt har hvile og restitution været en høj prioritet de første dage heroppe. William og Nikolaj fik en afskedsgave med fra Danmark i form af en hel viruspakke med snot, feber og maveproblemer. Det, kombineret med en tidsforskel på fire timer, giver urolige nætter og trætte forældre. De har det bedre nu, og vi er ved at have vænnet os til tidsforskellen og mørket.

Solen viser sig ikke igen før 13. januar, men der er nu lyst nogle timer hver dag og sneen gør også sit for at lyse op. Mørket har ikke påvirket humøret endnu. Vi er glade og forventningsfulde og suger til os af alt det nye og spændende. Det vil vi meget gerne fortælle jer en masse om senere.

PS: Titlen på bloggen betyder: Eventyr i Ilulissat