søndag den 4. december 2011

Julehygge

Julenhyggen er også ved at indfinde sig heroppe. Vi har fået kalenderlys, lidt hjemmelavet julepynt og en meget ussel hjemmelavet adventskrans (som jeg vælger ikke at dokumentere i tilfælde af, at nogle skulle forestille sig, at jeg er en kreativ sjæl).


Grønlænderne er pjattede med julen - på en fin, rar og uhektisk måde.
Alle har en stjerne med lys i i vinduet. Jeg har også fået købt en stjerne men har endnu ikke kunnet opstøve en fatning. Det er åbenbart meget vigtigt med den stjerne. Hvis ikke man har en, så er kan man sikkert ikke lide julen eller også er man Jehovads Vidner eller noget andet slemt. Så det kan kun gå for langsomt med at få styr på den detalje.

Vi ser selvfølgelig Nissebanden, og William er vild med det. Den samsendes, så heroppe er det kl. 15.30, hvilket egentlig passer bedre end kl. 19.30.
Nu går han så rundt og siger Dinger-linger-linger-ling, mens han ryster med sin lommelygte. I aften fik vi oveni købet risengrød og sang risengrødssangen i vilden sky.



Det skal nok blive en dejlig jul, selvom vi må holde den langt væk fra resten af familien.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar