SAU’erne (de studerende på SocialAassistentUddannelsen) har netop overstået deres eksamen og dimenterede i går, som de første socialassistenter i Grønland i historien. Jeg har haft fornøjelsen af at følge dem til eksamen, så jeg nu har en ret god forestilling om deres niveau, og endda hvad der skal forandres til næste hold.
Jeg skylder måske at fortælle, at SAU er den uddannelse, jeg er ansat til primært at undervise på. (Jeg er nu også allerede sat på til at skulle undervise en del på pædagoguddannelsen i foråret – bl.a. i drama - yeay) SAU er en halvårlig forberedelseseksamen til pædagoguddannelsen, der tages oveni en 2½ årig socialhjælperuddannelse. Der er tre hovedformål på SAU:
1: De skal lære nok dansk til at kunne klare pædagoguddannelsen, hvor der udelukkende undervises på dansk
2: De skal gøres studieparate og lære basale studieteknikker (hvilket også fordrer et massivt selvtillidsboost)
3: De skal lære at tænke og agere pædagogisk (og derfor er indholdet på uddannelsen udelukkende af pædagogisk karakter)
Dimissionen var meget smuk. De kom i deres nationaldragter, så vi var selvfølgelig hele familien af sted, for at opleve det. Bagefter var der kaffemik i kantinen.
Dimissionen blev så fejret med stor fest i aftes med liveband og alting. Det var festligt og igen med god mad og vin ad libitum.
Eksamen
Heroppe er eksamen ikke bare en daglidagshændelse. De studerende har tydeligvis ikke prøvet det så ofte, så de bliver meget nervøse. Nogle bruger nervøsiteten konstruktivt, mens andre bliver påvirket meget negativt.
De er også meget følelsemæssigt påvirket af situationen og af hinanden. Bare det at bestå udløste flere rørende tudescener.
Den studerende, der desværre ikke kunne bestå, hun blev heller ikke bare skuffet, men brød helt sammen og måtte eskorteres ud af rummet af en underviser og efterfølgende sidde i lang tid sammen med hende.
I forbindelse med eksamen er der tradition for at underviserne og censorerne spiser middag sammen. Seminariet betaler, og heller ikke her bliver der sparet på noget. Vi var på det femstjernede Hotel Arctic og spise dejlig (og dyr) grønlandsk mad.
Så på den uge, jeg har arbejdet, har jeg haft tre arbejdsaftner, der alle har bestået af tre retters menu’er med dertilhørende drikkevarer. Ikke dårligt, vel? Og i næste uge er der endnu to fester, for socialhjælperne og pædagoger dimenterer også – og her på seminarineriet er det god kutyme at møde op til alle arrangementer.
På hjemmefronten
Det er ikke bare på seminariet, der sker en masse. Nikolaj har i flere måneder kommet lidt tilfældigt rundt ved at sidde på numsen og derefter nærmest trille over på alle fire og så tilbage på numsen igen. Han er skam kommet rundt, men ikke så elegant og bevidst. Men lige i denne uge har knækket nøden og kravler nu af sted i fuld fart.
Han er også begyndt at rejse sig op og har fundet ud af at åbne skufferne – og at man skal flytte fingrene inden man lukker dem igen.
Hej Lisbeth og co.
SvarSletHvor er det dejligt at følge lidt med i jeres fantastisk eventyr:)
det ser rigtig dejligt ud og hvor bliver jeres drenge dog store!
Vi håber i får en dejlig Jul der oppe i kulden.
Mange Julehilsner fra Rikke, Bo og Thea
Det er skønt at høre, at det går så godt hos jer og det ser da også smukt ud på billeder og så må det jo være endnu bedre i virkeligheden. Det er da også et superfedt arbejde du har fået - der bliver da festet igennem:-)
SvarSletOg dygtige Nikolaj. Sebastian er også begyndt at kravle rigtigt i stedet for at krybe og det er nu lidt hyggeligt med en lille dreng, der kravler rundt og leder efter mig, når jeg går ud af rummet. Han er også begyndt at "rejse" sig - han står kun på knæ. Men fra den højde kan man også sagtens få fat i ting i skufferne og prøve at tømme dem
Håber I får en dejlig jul
Kh Stine
Hej Lisbeth med familie
SvarSlethvor har i dog en fantastisk udsigt, og hvor stor en oplevelse i får jer her, det er skønt vi kan følge lidt med i hvad der sker oppe hos jer, her er småkagerne bagt og julegaverne købt, kan i have en rigtig god jul oppe hos jer knus fra moster