Glædelig jul

Julen i Grønland er speciel, men hvad der gør den meget anderledes end i Danmark er svært at beskrive.

Alle lyskæderne, de lysende stjerner og det andet lysende julepynt gør det rigtig hyggeligt at gå omkring i byen i mørket (der ikke er så mørk igen på grund af sneen).

Desuden er juletravlheden heroppe begrænset til den 23. december, så den fylder ikke meget. Og så tror jeg bare alle heroppe ELSKER julen. Der er i hvert fald kun smil og glæde og ingen sure miner. Det er dejligt.

Vores juleaften

Vi startede dagen i går med at gå til julefest i hallen. Vi (og alle andre i byen der har børn) mødtes kl. 11 og dansede rundt om det store juletræ, mens vi sang et par grønlandske julesange.

Træet var pyntet flot op, men det var intet imod alle folkene til festen. Vi var vist lidt underdressed, for alle kom i det flotteste tøj. Nogle af børnene havde grønlandsk nationaldragt på, bl.a. en pige, der ikke var to år endnu. Hvor var hun sød og fin. De er bare så flotte de dragter.

Efter dansen kom selveste julemanden og hilste på alle børnene. William gav ham også hånden og sagde pænt goddag. Bagefter delte hans nissehjælpere slikposer ud til alle børnene.

Hjemme igen var vi nået til punkt middagslur i dagens program. Det er dagens stille stund, med sådan to små størrelser, som vores.

Tiden brugte jeg til at samle appetit til juleanden og gik en tur ned til Isfjorden. WOW – det er så afsindig smukt, det her land. – og det  virkede - en rask gåtur på 4-5 km i ca. – 20 grader. Det giver appetit.

Julegaver

Hjemme igen var tiden kommet til julegaverne. Når man er under 3 år, så slutter dagen jo kort tid efter aftensmad, så eftermiddag er et bedre gavetidspunkt.

Der var ikke så mange gaver igen, for det lykkedes os ikke at få adgang til vores ting i containeren. Jeg blev ellers så glad, da jeg allerede den 18. fik at vide, at tingende var nået hertil byen, men dem, der skulle fragte tingene fra havnen og op til ISS (som varetager opmagasinering og viderebehandling af alt flyttegods heroppe) de har åbenbart holdt sig en tidlig juleferie, eller har haft andet at se til, for det nåede aldrig derop.

Gaverne fra familien de ligger altså og venter på os – måske kan vi få dem mellem jul og nytår, ellers bliver det bare jul igen i januar. Sådan er tingene lidt uforudsigelige heroppe. Det har også sin charme.

Thomas havde i sidste time købt nogle fantastiske gaver til børnene: William fik en helikopter, der kan trækkes op og køre selv, samt en art slangebøsse, der skyder med små lette bolde og Nikolaj fik en fin lille gravemaskine.

Børnene var rigtig glade for dem, og så var det min tur. En kæmpestor gave, som begge børn havde udsmykket så fint med tegninger. Jeg nænnede næsten ikke at tage papiret af. Men gaven indeni var endnu bedre: EN SODASTREAM-MASKINE. Hurra. – og en ekstra pakke til begge børn, William fik cola-ekstrakt og Nikolaj fik grape/hyldeblomst-ekstrakt. Større hurra. Og det smager præcis som jeg husker fra 80’erne. Kæmpestort hurra.

Den flaske portvin, jeg havde fået købt til Thomas falmede lidt i forhold til min fine gave - selvom jeg havde gjort mig umage for at købe en god en, der har lagret i ti år.

Juleand fantastico

Så var det tid til madlavning. Jeg lavede ris a la mande og Thomas lavede and.

Turen i kirke blev aflyst. Når der er så koldt, så skal man lige være overbevist om at man vil ud, og det var jeg bare ikke lige, så den blev udsat til i dag. I stedet dansede vi rundt om ”juletræ” i stuen og sang julesange

Anden var perfekt. Andebrystet nærmest smeltede i munden. Det var fremragende – både anden og alt tilbehøret.

1.juledag

Dagen i dag er gået med afslapning og hygge og så turen i kirke, som vi sprang over i går. Vi tog i Zion kirken, som er byens gamle og meget smukke kirke. Den er fra 1780 og meget smuk både indvendig og udvendig.

En grønlandsk gudstjemeste minder på mange måder om en dansk – eller det tror jeg, for vi forstod jo ikke et ord af hvad der blev sagt. Igen mødte folk op i det fineste tøj. Jeg undskylder os bare med at vi stadig kun har det tøj, vi kunne have med herop i kufferten.

Julen bliver fejret med maner heroppe og det er skønt. I morgen skal vi til julefrokost med dem, jeg tror vi kan kalde vores første vennepar heroppe. Martin og Tine har en lille datter på tre år, så William glæder sig til at lege med hende.

Kære venner og familie. Rigtig glædelig jul og godt nytår fra os alle sammen heroppe.