Det går godt med at undervise de studerende og de giver udtryk for at de er rigtig glade for min undervisning – faktisk fortalte de det uopfordret til Tina, som er deres studievejleder og min nærmeste chef, så det var dejligt.
Ellers består arbejdstravlheden i den artikel, jeg er ved at skrive til den antologi, som seminariet udgiver her til sommer.
Den skal være akademisk af kvalitet inklusiv metodiske overvejelser teorifundering og analyse, men skrives journalistisk, så folk gide læse den og relatere deres arbejde til den.
Det er en svær balancegang, som er lidt svær at ramme.
Kaffemik
På hjemmefronten har der også været lidt travlhed.
Nikolaj havde jo fødselsdag den 6. marts (og tak for lykønskninger, gaver hilsner mv.) – så vi besluttede at holde kaffemik sidste søndag.
Thomas brugte den tid han ikke har (?), til at bage både brød og kager i løbet af ugen, så da weekenden startede, var der ikke meget mere, der skulle laves.
Kaffemik-konceptet kan sammenlignes med åbent-hus konceptet. Man åbner dørene og folk kommer og går, som det passer dem.
Danskerne heroppe udvider vist det oprindelige grønlandske koncept, så vidt jeg kan forstå. – Eller det vil sige det oprindelig koncept er vist bare en kort kaffevisit på 20 minutters tid eller sådan noget.
I særlige lejligheder udvides med et overdådigt kagebord – og kan man så skrue endnu en ekstra tand op og så servere både mad og overdådigt kagebord.
Thomas havde lavet en masse lækkert brød.
(Meyers bagebog er den bedste gave, jeg nogensinde har købt til Thomas)
- og en masse lækre kager. Vi serverede pålæg, æg og rejer, og så den hjemmegravad hellefisk, som var et stort hit. Godt vi har mere i fryseren, som lige er klar til at blive gravad
Mit (eneste :-S) bidrag var en stor flot og lækker lagkage til det overdådige kagebord.
Der kom ca. 20 gæster og de nød mad og kager og alle ungerne legede rigtig godt.
På et tidspunkt havde de fået flyttet Nikolajs tremmeseng hen til Williams, så de kunne hoppe op og ned i den. ”Hvad laver I?” ”Vi leger fængsel” ”Øhh, nå”
- det var ar en rigtig god og hyggelig dag.
Hundeslædeløb
Dagen før var der det traditionelle hundeslædevæddeløb her i byen.
Kollegieinspektøren på seminariet skulle køre, så vi skulle selvfølgeligig ud og heppe på ham.
Planen blev dog ændret, da dagen oprandt. RealFeel temperatur på – 47 grader. Det ville vi simpelthen ikke byde ungerne, så løsningen blev at jeg trak i alt mit tøj og begav mig af sted.
På vej derud kunne jeg se at det bare var os, der var pylrede. Jeg tror halvdelen af byen havde trodset uvejret og var gået ud for at heppe på slædekørerne.
Der var vel 20-30 slæder, som skulle køre om kap. Efter godt en time var det første hundespand tilbage igen, men der var jeg altså taget hjem. Det var simpelthen for koldt.
Der er efter sigende ingen spænding om førstepladsen. Den samme mand har vundet syv år i træk – og han vandt igen.
Jeg synes de alle burde vinde, bare fordi de overlevede…
På billederne kan man ikke mærke de – 47, men jeg håber de kan give et indtryk af hvordan det var.
Bytur
Vi har på seminariet haft besøg af vores decentrale pædagoghold fra Nuuk og deres to undervisere.
Det viser sig at den ene af de to undervisere er en grønlandskendt sangerinde, der om få dage skal udgive sin anden cd.
(Rygtet siger at der vist bliver udgivet rigtig mange cd’er i forhold til landets størrelse)
Anyways. Dida sluttede sit ophold i Ilulissat af med en koncert på et af de tre værtshuse, der findes i byen - Naleraq
Martin og jeg overvandt vores forældretræthed og tog af sted for at se hende – og hun var rigtig god.
Hun er en rigtig rockpige – eller det er i hvert fald der, jeg synes hun er bedst. Hun har en ret dyb og lidt hæs stemme, så det var rigtig fedt, når hun sang stemningsfulde rocknumre.
Hun sang en blanding af sine egne grønlandske sange og engelske covernumre. Hendes egne grønlandske var klart de bedste.
Det var super hyggeligt – og igen indbyder priserne heroppe slet ikke til at man drikker sig ordentligt i hegnet, så midt på natten kunne vi ikke overvinde forældretrætheden mere og vi tog hjem.. Med små børn er der jo altid en dag i morgen (der starter tidligt!)
Lille lam, ved du hvad..
Denne weekend har stået i besøgets og det gode lammetegn.
Fredag aften var vi inviteret op til Oystein og Elvira (som har lille Lærke på Nikolajs alder) og Elvira havde lavet dejlig lækker græsk lammefarsbrød med sydgrønlandsk lam (som jeg må indrømme er lige en tak bedre end det New Zealandske). Både farsbrød og tilbehør var et kæmpe hit hos både børn og voksne – for slet ikke at tale om den lækre is vi fik til dessert.
Elvi tror i øvrigt at vores børn ikke får noget at spise hjemme, siden de altid spiser så meget, når vi er deroppe – det samme siger andre i øvrigt. Dejligt med børn, der har en god appetit.
I går var vi så oppe hos Martin og Tine og få langstidsstegt sydgrønlandsk lammekølle, flødekartofler, tomatsalat, hjemmebagt Naanbrød og hjemmebagte kanelsnegle til dessert.
Mmmm..
Løbeturen i går batter vist ingenting, med sådan en overdådig madweekend som denne – men hvor er det fantastisk med GOD mad i GODT selskab.
Det var i øvrigt alt for varmt at løbe i går. Temperaturen er denne weekend omkring – 10, hvilket er ALT for varmt, når man er vant til – 25-30ish.
Man gider jo nærmest ikke tage jakke på, når det er så varmt.
Thomas og Martin er taget af sted på ski, og Nikolaj vil gerne at jeg leger med ham lidt nu, så jeg slutter beretningen her. Vi må se hvornår der kan blive tid til at lave en opfølger..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar