Vi har været væk et stykke tid, men nu er vi tilbage. Der er sket en MASSE, og tiden har været for knap til at få skrevet noget her på bloggen, men nu er vi i gang igen. Herunder kommer et jævnt lang indlæg om løst og fast siden sidst. Held og lykke med at nå til enden af det ;-)
Ny lejlighed
Vi er som tidligere skrevet flyttet ind i vores lejlighed. Den er faktisk ret lækker og ligger bestemt et godt sted i byen. Vi har god udsigt, bor centralt, deler ikke opgang eller gulve og vægge med andre og så er vinduerne tætte, hvilket slet ikke er en selvfølgelighed i husene her i byen – men det er nu en fordel med de 20 graders frost, der er på den anden side af ruderne.
Vi er glade og tilfredse med lejligheden og nu er der faktisk også blevet ret hjemligt, takket være Thomas og hans fantastiske evne til både at passe to børn og så få sat gardiner op, sat lamper op, pakket kasser ud og ordne andre praktiske ting, der altid skal ordnes, når man flytter ind i en lejlighed.
Indflytningen gik fint. Når man flytter herop på den måde, som vi har gjort, kommer der et flyttefirma og tager sig af det tungeste arbejde. Jeg pegede og de slæbte. Det var sejt.
Problemer fik vi først, da vores tre’er-sofa skulle ind. Den kunne simpelthen ikke komme ind igennem entreen. What to do? Min indskydelse var at lade den stå ude og så måtte vi jo se hvad vi kunne gøre senere med sav, hammer osv. Men nej, nej.. Flyttechefen for op på 1. salen og målte vinduerne – og jo minsandten om ikke den lige kunne komme ind der. To mænd op på flyttebilens tag – og de to andre fik skubbet sofaen derop fra flyttebilens lift. Så kunne de ”bare” bakke lidt og så skubbe den ind af vinduet og på plads inde i stuen. Kæmpe respekt for deres evner og samarbejdsvillighed. Tak ISS.
Vi er klar til gæster – I kommer bare..
Nyt fra seminariet
På arbejde er der også sket en masse. I starten af januar har vi haft travlt med at få planlagt studiestart og arbejdet med ændringer af uddannelsen og ikke mindst eksamen.
Det er fantastisk så meget indflydelse jeg har fået og får. Alle mine input bliver taget imod med kyshånd. Det er virkelig fedt.
Vi har også fået tre dages intensiv kursus i dansk som fremmedsprog. Det har været virkelig lærerigt og det er et velkomment nyt værktøj i min pædagogiske værktøjskasse
Underviseren hedder Gry Clasen og hun er virkelig både dygtig og meget inspirerende at være sammen med og så har hun den bedste indstilling til videndeling. Alt hvad hun har lavet må vi tage og bruge. Ingen copyright og ”holden-tæt-til-kroppen”. Det er fedt og jeg modtager det hele med kyshånd.
Nye SAU’ere
I mandags startede det nye hold SAU’ere så (SocialAssistensUddannelse) . Det virker til at være et rigtig godt hold. De er meget forskellige i alder og erfaringer, men det er kun en styrke, så det tegner rigtig godt.
Vi har været på intro-tur til Oqaatsut, som er en lille bygd 18 km nord for Ilulissat. SPS (SocialPædagogisk Seminarium) har et hus derude, som netop er til at tage på ture i.
Om sommeren sejler man derud, men der er så meget is i havet nu, at det er for farligt. Efter den melding accepterede vi at vi skulle være her i byen, og ville så bare få det bedste ud af det, men så kom der gode nyheder fra rektor. Han mente ikke at der skulle gøres forskel på de studerende uanset om de starter sommer eller vinter, så selvom det koster 30.000 kr at charter en helikopter, så gør vi det.
WOW. Et styk Cikorsky til 15 studerende og deres tre lærer. Seks minutters flyvetur derud onsdag og seks minutter hjem igen fredag. Det var vildt fedt og vi følte os meget privilegeret og vigtige.
Oqaatsut har 48 indbyggere og knap 200 slædehunde. Den hedder Rodebay på engelsk – en sær oversættelse af Røde Bugt, fordi det er stedet, hvor man hyppigt har hevet hvaler i land og parteret dem.
Det var fedt derude. Byen har to vandposter hvorfra man henter vand og ingen kloakering, men rigeligt med spande hvori man placerer nogle farverige gule poser. Det er anderledes end vi er vant til men det fungerer fint.
Vi har planer om at tage derud en uge til sommer hele familien
Turen gik fint. Vi grinede en masse sammen, fortalte spøgelseshistorier, som ikke bare er sjov og ballade for grønlanderne, og vi lavede også en del fagligt relevant arbejde. Super tur, der gjorde præcis det den skulle for holdet.
Artikelskrivning
Noget andet på arbejde, der er succesfuldt er at jeg har fået lov til at bidrage til den antologi, som seminariet er ved at udgive. Det er et fantastisk spændende projekt, som jeg glæder mig over, at jeg skal være en del af.
Emnet er mobning, som er et udbredt problem heroppe, men også et stort fokusområde for selvstyret. Jeg glæder mig til at gå i gang med at undersøge feltet og så få gang i skriveriet.
Ikke alt er arbejde
Vi har skam tid til at hygge os med gode venner. Gode kollegaer bliver heldigvis til gode venner og vi har det sjovt og dejligt med dem.
I fredags var vi hos Benny og sige bon voyage. Han tager to måneders orlov og stikker næsen mod Filippinerne. Som altid var der fantastisk dejlig mad og god rødvin i lange baner. Thomas tog børnene med hjem, da de ikke kunne mere, mens jeg blev og drak mere af den gode rødvin. Øj, hvor var jeg træt i går – og hvis jeg skal være ærlig, så også lidt tømmermænds ramt, men det jo bare et tagen på en MEGET hyggelig aften i godt selskab.
Tidligere havde vi gæster til brunch, så det sociale liv heroppe begynder så småt at minde om det vi havde i Danmark. Det er fedt.
Fik jeg nævnt at vi har indtil flere gode caféer i byen, som serverer dejlig kaffe. Faktisk savner vi ikke rigtig noget heroppe endnu. Det må være det bedste sted i Grønland vi er havnet.
Fodbold
William og Nikolaj er startet til fodbold i hallen. Hver søndag er der fodboldtræning for de mindste fra 16-17. Det er super fedt. William styrter af sted fra vi kommer til vi skal hjem igen.
Der er både nogle faste træningsaktiviteter og en masse fri leg. Det er virkelig sjovt og så koster det den svimlende sum af 75 kr. pr. barn for et helt år. Det er vildt.
Det er helt klart et af ugens højdepunkter for William og Nikolaj hygger sig også rigtig meget.
De første skridt
Nikolaj har taget sine første skridt mens jeg var på intro-tur. De var dog små og tøvende og han begynder ikke at løbe omkring lige med det samme, men det går stærkt med ham. Han vil gerne frem i verden. Det er så sjovt at se ham, når Lilja og William leger sammen. Nikolaj vil SÅ gerne være med og han prøver og prøver, men han er altid lige lidt bagefter.
Både Lilja og William er gode til at lege med ham en gang imellem, men der kommer til at gå lang tid før han kan lege på lige fod med dem.
Sleep-over
William har haft sin veninde til sleep-over. Wow, de bliver hurtige store, de børn. Lilja var på besøg og måtte gerne overnatte her. (Så kunne hendes forældre nemlig også få sig en dejlig par-aften).
Lilja og William hyggede sig SÅ meget. Se snakkede og grinede og grinede lidt mere.
Jeg var inde et par gange og sige, at nu skulle de lægge sig til at sove, men William kigger op på mig og siger:” Jamen vi triller og griner, mor” Ja, den kan man jo ikke svare tilbage på.
Til sidst faldt de i søvn uden problemer og hyggede sig også dagen efter.
Det er sejt at William har fået sig en rigtig god ven og at vi kan passe hinandens børn engang imellem. Heroppe er der jo ikke bedsteforældre, der står klar til at tage den tjans.
Det er især dejligt når Lilja er en så sød og skøn pige. Vi glæder os til at passe hende igen.
Grønlandsk skønhed
Til sidst et par billeder der bare skal prale med hvor smukt og dejligt et sted vi har bosat os. Det har land har virkelig noget at byde på:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar